Ringsebøllevej 59, 4970 Rødby

Stor landejendom tæt på den nye Femern forbindelse!

Ringsebøllevej 59 er en stor ejendom med mange muligheder for udnyttelse! Grunden på knap 1,5 ha. med tilhørende stor maskinhal og bolig er beliggende lige udenfor Rødby og tæt på den nye Femern forbindelse kun ca. 5 km. derfra.

Hovedbygningen er en præsentabel murstensejendom fra år 1901 med tegl tag, som er under 10 år gammelt. Mange af vinduerne er skiftet i 2010. Der er indgang til entre/baggang med fordeling til bryggers/vaskerum med klinker, badeværelse med bruseniche, som trænger til renovering samt en af 3 stuer i alt. Den ene stue kan bruges som værelse, den midterste stue har pilleovn og karnap med udgang via dobbelte terrassedøre mod syd til forhaven og den sidste stue har opsat varmepumpe og adgang til et soveværelse med indbyggede skabe. Køkkenet er rummeligt og med spiseplads, og blev renoveret i ca. 2015. Husets oliefyr er placeret i køkkenet. 

Via husets rigtige entré er der trappe til 1. salen, som trænger til renovering, da der er skader fra det tidligere utætte tag. 1. salen er indrettet med 3 værelser og uudnyttet loftrum. Stueetagen trænger også til lettere renovering.

Boligen opvarmes med oliefyr, suppleret med varmepumpe og pilleovn i stuerne.

Den store maskinhal på ca. 450 m² er i god stand! Der er støbte gulve, eternittag (dog enkelte plader der skal skiftes) og automatisk port. Her er plads til at rode med gamle biler, have en campingvogn eller båd stående, større maskiner eller bare ønsker god plads at boltre sig på indendøre - mulighederne er mange.

Grunden på lige under 15.000 m² er udnyttet som indhegnet prydhave foran boligen, som har træer, hæk, græsplæne og små bede. Her er nydeligt og hyggeligt med en stor god terrasse mod syd til grill-aftener. På den anden side af boligen er der stor indhegnet gård, parkeringsmuligheder og indkørsel fra Ringsebøllevej på begge sider af ejendommen. Bag maskinhallen er der stort stykke uudnyttet jord.

Vi forventer at ejendommen kan benyttes som Flexbolig.

Ejendommen kan benyttes af børnefamilien, som ønsker god plads, højt til himlen, fuglefløjt og mulighed for at bruge udbygningen til hobby-område for hele familien. Men det kan også udnyttes som udlejning af værelser til arbejdere tilknyttet Femern-forbindelsen eller som kontor/mødelokaler i de store stuer. Det kan også blive et Bed&Breakfast.

Det er kun fantasien, der sætter grænser for udnyttelse af denne ejendom!

Beliggenhed ca. 5 min. fra motorvejs til- og frakørsel, eller direkte tog-forbindelse fra Rødbyhavn til København, og omgivet af den smukke Lollandske natur med strande, små havne eller skove indenfor 10 minutters kørsel.

I Rødby finder du alt du har brud for i din dagligdag: Indkøbsmulighederne, apotek, læge, skole, tandlæge, SFO, svømmehal, motionscenter, stadion, hvor du kan gå til fodbold eller tennis og meget mere.

Kontakt os

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale