Tågerupvej 34, 4970 Rødby

Landlig hygge og atmosfære

I den lille landsby Hyldtofte ligger dette skønne landhus på en dejlig grund med 5 km til Sydlollands gode badestrande og alligevel er der kun 10 minutters kørsel til både indkøb og motorvejstilkørsel. 

Vi har 241 m² landhus med bindingsværk og sprossevinduer, samt en tilhørende udhusbygning (med 3 hestebokse) holdt i samme stil. Beboelsen indeholder entre, den hyggeligste opholdsstue med rå trælofter og fritlagte bjælker, plankegulve, brændeovn, fritstående bindingsværk og pudsede vægge.

Køkkenet er i lyse elementer med klinkegulv, udgang til gårdhaven samt åben forbindelse til bryggerset, der har god bordplads, gasblus, stik til vaskemaskine m.v. Flisebadeværelset har både badekar og bruseniche

I den anden ende af huset ligger husets store soveværelse med et lille "walk-in" closet samt et værelse mere, som har brændeovn.

I køkkenet er der muret trappe til 1. salen der indeholder stor lys opholdsstue med brændeovn, flotte fyrretræsgulve og udsigt mod syd. Yderligere et gennemgangsværelse samt yderligere 2 soveværelser i hver sin gavl. 

Stilen er gennemført med gamle og nyere plankegulve, fritlagte bjælker, pudsede vægge samt sprossevinduer.

Ejendommen opvarmes med oliefyr og brændeovne. 

Sælgers faktiske forbrug udgør ca. ca. 1.100 l Olie kr. 12.000,- ca. 5 rm brænde kr. 3.100,-

Endvidere udhusbygning på 59 m² med adgang til stort loftsrum med "depotplads". Udhuset inderholder bl.a. 3 hestebokse, da tidligere ejer havde lejet jord af naboen til hestehold. 

I baghaven ligger endvidere ca. 25 m² Anneks/udhus som har mange udnyttelsesmuligheder. (Bygningen er ikke registreret på BBR)

Haven er hovedsagelig anlagt som prydhave med græs og prydbuske og på nordsiden er der anlagt stort fliseareal med gårdhavemiljø.

Beboelsen fremtræder meget velholdt med bl.a. vedligeholdelsesfri gavle, og haven er ligeledes passet og plejet af sælger. 

Ejendommen kan benyttes som Flexbolig  -  se mere på www.Flexbolig.nu 

Kontakt os

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale